Mesa Boogie Roadster
Mesa Boogie Roadster
Et stk. Mesa Boogie Roadster klar med spritnye JJ-rør og modificeret med et bias-potentiometer, således man ikke er tvunget til at købe de dyre Mesa-rør og i stedet kan gøre brug af det større udvalg af standard-rør. Jeg har et lager af standardrør i forskellige typer og mærker, samt reservedele til forstærker: 6L6GC, EL34, EL84, 6V6, 12AX7/ECC83 m.fl.
Lidt mere om installation af variabel bias i de forstærkere der ikke har denne mulighed. (Heriblandt Mesa Boogie og enkelte Fender-modeller):
Et biaspotmeter bør installeres i de klasse AB push-pull rørforstærkere som ikke har det. Udgangsrørene kan hermed justeres til arbejde optimalt og give maksimal power og bedst lyd.
Mesa-Boogie bruger eksempelvis et system med fast bias, så det kræver man køber udmålte rør beregnet til den specifikke forstærkers faste biasindstilling, og selv her er det ofte tilfældet at biaspunktet ikke ligger optimalt alligevel.